Skulpturer i Aabenraa Kommune

Velkommen på skulpturkig i Aabenraa Kommune

Granit, bronze, træ, tegl og stål. Glatte og ru flader. Kantede og kurvede. Traditionelle og moderne. Abstrakte og naturalistiske: Aabenraa Kommune er rig på skulpturer i mange genrer, materialer og udtryk.

Her på siden kan du læse om et udvalg af kommunens mange skulpturer. Guiden er til alle, der er interesseret i at gå opdagelse i kunsten og undersøge mødet mellem skulptur og omgivelser. Vi håber, at du bliver inspireret til skulpturudflugter i hele kommunen.

God fornøjelse med skulpturkig.

Skulpturer i Aabenraa Kommune

Titel og år

AabenraaOrgan, 2022

Materiale

Orgelpiber i kobber, aluminiumsprofiler, LED, LED-driver, blæsemotor, sensor.

Kunstner

Helene Nymann (f. 1982)

Placering

Jomfru Fannys Gang ved Ramsherred 14a.

Beskrivelse

Helene Nymann er optaget af emner som kollektiv hukommelse og fremtidsforestillinger. Gennem sine værker undersøger hun, hvordan mennesker husker, og ikke mindst hvordan vi sammen skaber og bevarer minder. Helene Nymann arbejder både skulpturelt og rumligt i en lang række medier.

I samarbejde med orgelbygger Marcussen & Søn har Helene Nymann skabt et skulpturelt og interaktivt lydværk, AabenraaOrgan. Passagens vægge prydes af orgelpiber i kobber oplyst af stemningsfuldt lys. Piberne aktiveres ved hjælp af en sensor, der registrerer trafik i passagen. Når et vist antal personer har passeret gennem passagen, afspilles omkvædet fra sangen ‘Give Peace a Chance’ af John Lennon.

Det interaktive værk anvender og gentænker lokal faglighed, historiske instrumenter og nutidige teknologier i samspil med de forbipasserende i det offentlige rum. Ved at flytte orgelpiberne ud på gadeplan inviteres borgere og besøgende til at interagere med værket, så piberne begynder at spille. Den valgte sang, ‘Give Peace a Chance’, afspejler både værkets tilblivelse i en periode med krig i Ukraine, men også Aabenraas fortid med kampe omkring grænsedragningen. På sigt kan andre komponister inviteres til at komponere en ny melodi ud fra de fem toner, som piberne spiller. Således kan AabenraaOrgan afspejle tidens tematikker og kollektive strømninger.

Orgelbygger: Marcussen & Søn
LED og programmering: Studio Temporal

Om udsmykningen

Nørreportkvarteret som kunstdestination – værker af unge danske samtidskunstnere er udviklet af Aabenraa Kommune i samarbejde med Creator Projects, bydelsambassadørerne og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd. Udsmykningen er støttet af: Statens Kunstfond, Den Jyske Kunstfond, BHJ Fonden og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd.

Den samlede liste af kunstnere, der har bidraget til projektet, inkluderer: Rune Bosse, Silas Inoue, Oskar Koliander, Mathias & Mathias, Helene Nymann, Torben Ribe og Studio ThinkingHand. Værkerne er ejet af Aabenraa Kommune.
Titel og år
Annas Værk, 1996

Materiale
Stål med bænk og bronzestatue

Kunstner, år
Lone Høyer Hansen, f. 1950

Placering
Hjørnet af Nørreport og H.P. Hanssensvej

Beskrivelse
Tre spændende fænomener i Aabenraas historie er vævet ind i gitterværket i denne skulpturgruppe:

Søfarten ses i mønstrenes skibe og fisk, bølger og strømme.

Jomfru Fanny, der angiveligt var Christian 8.s uægte datter, voksede op hos amtmanden på Brundlund Slot. Jomfru Fanny var ifølge legenden synsk, og hun forudså blandt andet landsdelens genforening med Danmark. Desuden var hun kendt for sine broderier. Selve håndarbejdet kan ses på Aabenraa Museum, mens elementer af broderiernes mønstre indgår i gitterværket.

Franciska Clausen markerede sig fra 1920’erne som en banebrydende avantgardekunstner. Hendes streg går også igen i gitterværket og viser hendes geometriske formsprog.

Det er typisk for kunstneren Lone Høyer Hansen at komponere en udsmykning, der integrerer flere elementer. Inden for gitterværket står således en rank kvindeskikkelse med en overdimensioneret nål. Hun refererer til de kvinder på Skærbæk-egnen, der i slutningen af 1800-tallet vævede tæpper i jugendstil.

Annas Værk var Lone Høyer Hansens første offentlige udsmykning.
Titel og år

Archetype, 2022

Materiale

Mønstre af svampehyfer, mycelier, astrocytter, kosmisk væv og internetstruktur CNC-fræset i polycarbonat; svampe fra Novozymes, mikrober fra jordprøver, agar, resin, akryl, poleret stål, LED-lys.

Kunstner

Studio ThinkingHand (f. 1985, 1988)

Placering

Apotekerpassagen ved Ramsherred 20.

Beskrivelse

Under navnet Studio ThinkingHand arbejder Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen primært med skulpturer og installationskunst, hvor for eksempel svampe, bakteriekulturer eller andre mikroorganismer ofte er med til at skabe værket over tid.

Archetype består af fem cirkelformede lyskasser, hvori svampe og mikrober har fået lov til at vokse og skabe organiske billeder i et rhizomatisk mønster, der er forudbestemt. Inspirationen til mønstrene er hentet i svampes underjordiske netværk af hyfer som arketypen for andre rhizomatiske mønstre, som man blandt andet kender fra hjernens nerveceller (astrocytter), kosmisk væv i universet samt internettets kringlede netværk.
Lyskasserne på muren er forbundet i et netværk af poleret stål, der lyser op og understreger de elektriske impulser, som svampe kommunikerer med – formen på skulpturen er i sig selv rhizomatisk ligesom svampenes netværk under jorden.

Smed og produktion: Louis-Jensen Metalværksted
LED: Studio Temporal
CNC-fræsning: Beta Factory

Om udsmykningen

Nørreportkvarteret som kunstdestination – værker af unge danske samtidskunstnere er udviklet af Aabenraa Kommune i samarbejde med Creator Projects, bydelsambassadørerne og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd. Udsmykningen er støttet af: Statens Kunstfond, Den Jyske Kunstfond, BHJ Fonden og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd.

Den samlede liste af kunstnere, der har bidraget til projektet, inkluderer: Rune Bosse, Silas Inoue, Oskar Koliander, Mathias & Mathias, Helene Nymann, Torben Ribe og Studio ThinkingHand. Værkerne er ejet af Aabenraa Kommune.
Titel og år
Bybrønden, 1996

Materiale
Sort diabas, rød granit og moseløkkegranit

Kunstner, år
Jesper Kjærgaard, Erik Dahlgreen og Kirsten Lausten

Placering
Markedspladsen mellem H.P. Hanssensvej og Madevej

Beskrivelse
Gågaden i Aabenraa blev renoveret i 1996, og samtidig kunne vandforsyningen fejre sit 200-års jubilæum. Det blev markeret med denne vandskulptur, der er udformet af to arkitekter og en akademiingeniør fra Aabenraa Kommune.

Skulpturen illustrerer, hvordan vandet oprindeligt blev ledt fra Galgebakken nord for byen til syv springbrønde i det centrale Aabenraa: Den sorte granitskive er en skive af bakkelandet, der bliver kløvet af en vandåre. Vandet kommer op til overfladen i det runde, røde brøndkar og ledes via en rende med naturligt fald ned til de syv granitpullerter, der symboliserer byens syv oprindelige springbrønde.

Diabas er en mørk, finkornet og hård bjergart. Tidligere blev den solgt under navnet sort granit og er meget eftertragtet af kunstnere verden over for sin høje kvalitet.
Titel og år
Dansen om guldkalven

Materiale
Granit og (jern)

Kunstner og år
Monica Poulsen, f.1944

Placering
Engvej, Rødekro

Beskrivelse
Den gamle Oksevej løber gennem området ved Rødekro. Det var kreaturhandlernes foretrukne rute, fordi der var få vandløb og vadesteder, der skulle krydses. Det trak naturligvis flere handlende til. Rutens naturelementer – skove, bække, stier og vadesten – er gengivet på siderne af skulpturens nederste del.

Skulpturens titel er naturligvis en reference til Anden Mosebog, hvor israelliterne dyrker et billede af den kanaanæiske gud Baal, mens Moses taler med Gud på Sinaibjerget. De har kort forinden sagt ja til ikke at dyrke andre guder, men glemmer det i Moses’ fravær. Således spiller titlen på kvæghandlens historie og på, at Oksevejen både var en kilde til rigdom og griskhed. Denne moralske fare er symboliseret ved, at den mægtige og solide granitokse balancerer på et jernfundament, der hviler på en ganske spinkel hjulkonstruktion.
Titel og år
Den eneste ene, 1988

Materiale
Malet corténstål

Kunstner og år
Harvey Martin, f. 1942

Placering
Hjørnet af Stationsvej og Aabenraavej i Tinglev

Beskrivelse
Titlen kan få beskueren til se komponenter af et itubrækket hjerte, hvor Amors pil forsøger at holde sammen på stumperne: Spidsen er landet på toppen, og de to buer er vredet fra hinanden.

Kunstnerens egen intention er en abstraktion over den korsfæstede Jesus, hvor naglen skærer sig ind gennem håndfladens kød. Den eneste ene fremstår i et monumentalt og forenklet figurativt formsprog, der passer til robustheden i et af Martins foretrukne materialer, nemlig corténstålet.
Titel og år
Der løftes i flok & Sammen bryder vi igennem, 1995
(Way-Out, Transformation I-II)

Materiale
Rød granit og stål

Kunstner, år
Hans Lembrecht Madsen, f. 1943

Placering
Rundkørslerne ved afkørsel 70b på E45

Beskrivelse
På vejen mellem Aabenraa og Rødekro står en gigantisk granitblok, der hæver sig på stålsøjler. Den stiger og synker i forhold til horisonten alt efter, om man er på vej op eller ned ad bakken i det kuperede terræn.

Skulpturen hedder Der løftes i flok og står på den østlige af de to hvælvede rundkørselsvolde mellem Rødekro og Aabenraa. Få hundrede meter væk i rundkørslen på Rødekro-siden mod vest står dens makker, Sammen bryder vi igennem. Vejene forbinder. De fører os fra byerne ud i verden på den store E45 og leder samtidig verden ind til os. Og de forbinder Aabenraa og Rødekro, som efterhånden vokser sammen på grund af byernes fælles drøm om vækst og udvikling. Skulpturernes titler henviser til lige netop den fælles drøm.

Også selve udformningen af de to kompositioner i rød granit og blanke stålrør er symbolsk. Stålrørene er de aktive elementer, som udfører skulpturernes intention: De ”løfter i flok” og ”bryder sammen igennem”, mens granitten er en materialisering af det, der knytter byerne sammen.
Titel og år
Frihed, 2021

Materiale
Natursten

Kunstner og år
Carina Zunino, f. 1974 & Lena Ignestam, f. 1965 / Zunino Ignestam Studio

Placering
CampusParken, Aabenraa

Beskrivelse
Værket Frihed er skabt af kunstnerne Carina Zunino og Lena Ignestam. Det er væsentligt for kunstnerne, at deres skulpturer fungerer som en naturlig del af det sted, de er placeret i. Derfor har de som led i udviklingen af Frihed involveret bl.a. de studerendes CampusRåd i en række workshops om livet på Campus. Resultatet af disse workshops er en fortælling om Aabenraa som studieby, og den handler om at være fri og i bevægelse.

De studerendes fortælling og ikke mindst også kunstneren og bysbarnet Franciska Clausens geometriske motiver har inspireret kunstnerne i arbejdet med Frihed. Skulpturen er udformet af fem slags stærke og smukke natursten og glider derfor både dekorativt og organisk ind i det grønne område mellem uddannelsesinstitutionerne på campus.

Naturstenene er udskåret som 6 meter lange linjer, der ligger tæt op ad hinanden. Linjerne er individuelle sten, der tilsammen udgør en skulpturel enhed. Op ad hver linje bryder en cirkel frem. Som solen, der stiger langsomt op over horisonten og spreder sit lys på en ny dag. Altid i bevægelse. Altid på vej.

Værket er finansieret af uddannelsesinstitutionerne i Aabenraa, Sydbank Fonden, Fabrikant Mads Clausens Fond, Statens Kunstfond og Aabenraa Kommune
Titel og år
Fugle i kasser, 1977

Materiale
Støbejern og granit

Kunstner
Erik Heide, f. 1934

Placering
Ved indgangen til Borgerhuset, tidligere Rådhus, Tinglev Midt 2, Tinglev

Beskrivelse
Fugle i kasser er en del af en større udsmykningsopgave, som kunstneren Erik Heide løste i samarbejde med arkitektfirmaet Friis og Moltke, da han i 1977 udsmykkede Tinglev Rådhus. Skulpturen består af to kvadratiske støbejernkasser med håndtag. Inde i kasserne bor to fugle i granit på hver sin etage.

Kassernes proportioner gentager sig i felter på bygningens facade. Gentagelsen er ikke et tilfældigt sammenfald. Erik Heide var i tæt dialog med arkitekterne gennem hele processen.

Fugletemaet fortsætter inde i huset, hvor fem relieffer i støbejern dekorerer de brune murstensvægge. Reliefferne gengiver finurlige fugle, som står på hinandens hoveder. Enkle fugle, der flyver, samt en hel endevæg med fugle, der hvirvler rundt over hustage, på skyer og knyttes sammen af sol og måne.

De mange fugle skal skabe sammenhæng mellem ude og inde, som også arkitekterne har tilstræbt med de store vinduespartier og de brune teglsten, som findes både i inde- og uderum.
Titel
Fugl i bur

Materiale
Jern

Kunstner
Erik Heide, f. 1934

Placering
Aabenraa Rådhus, Skelbækvej 2, Aabenraa

Beskrivelse
Folk, der besøger Aabenraa Rådhus, passerer den rustikke Fugl i bur lige ved indgangen. Klemt inde i en rustrød jernkube sidder en fugl med stækkede vinger og ser ud, som om den skutter sig. Buret er flænset op, og de afklippede vinger ligger stadig spændstige og stritter oven på buret. Kan de mon flyve uden fuglen?

Bevæger man sig på afstand af motivet og betragter Fugl i bur som blot en skulpturel form, opstår der et interessant samspil med stedets arkitektur. Skulpturens proportioner gentager sig i facadens vinduesstriber hele vejen hen ad den store administrationsbygning. Nuancerne i det rustne jern harmonerer desuden med farvespillet i bygningens brunbrændte teglsten. Så selvom Erik Heide ikke har skabt Fugl i bur til stedet, så spiller den fint sammen med sine omgivelser.
Gendarmhaven - en byhave fra 2001
I 2001 blev det besluttet at anlægge Gendarmhaven som en byhave, der fungerer som samlingssted i Padborg. Haven er skabt som en del af den byfornyelse, som gjorde Nørregade til en grøn allégade med plads til alle trafikanter.

Legeskulpturen Kunsten at gemme sig – at blive set
I 2004 skabte billedhugger Jørgen Glud (f. 1942) en legeskulptur til Gendarmhaven. Det er nemt at se, at Jørgen Glud i sit kunstneriske virke arbejder for og sammen med børn. Kunsten at gemme sig – at blive set er en brugs- og legeskulptur, der stiller sig til rådighed for og udfordrer børns fantasi. Her kan der klatres, kravles og gemmes.

Skulpturens legesyge og livsbekræftende udtryk står i kontrast til den alvor, som også hviler over stedet. For det er også et erindringssted. Det var her, tre danske gendarmer blev dræbt af civilklædte tyske fortropper 9. april 1940, hvilket mindestenen i Gendarmhaven er rejst til minde om. Når mørket falder på, og belysningen tændes, ændrer skulpturen karakter fra det legende til det monumentale.

Mindesten for de faldne gendarmer 9. april 1940
Prominent placeret i Gendarmhaven er mindestenen for de tre gendarmer, som blev ofre for de tyske fortropper 9. april 1940: Overgendarmerne J. P. Birk, A. S. Albertsen og A. A. Hansen.

Stenens englemotiv og inskription er udformet af billedhugger professor Aksel Einar Utzon-Frank (1888-1955). Utzon-Franks formsprog er tydeligt funderet i klassicismen og følger traditionen fra Bertel Thorvaldsen om end med langt mere stiliserede træk.

Verset på stenens bagside er skrevet af forfatterinden og folkemindesamleren Hansigne Lorenzen (1870-1952) fra Ballum. Selve stenen var en gave fra Smedeby Skærvefabrik.

Hændelserne 9. april 1940
9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Klokken 04.15 overskred de regulære værnemagtstropper den dansk-tyske grænse og begav sig nordpå.

Men allerede klokken ca. 04.00 sendte den tyske militære efterretningstjeneste en lille gruppe civilklædte agenter nordpå langs banedæmningen. De skulle sikre jernbaneviadukterne i Padborg, der var afgørende for den kommende tyske fremmarch.

Ved viadukten traf agenterne tre danske grænsegendarmer, som var let genkendelige i deres blå uniformer. Da gendarmerne råbte tyskerne an, greb de til våben og skød mod gendarmerne.

Overgendarm J. P. Birk døde på stedet, mens de to øvrige, overgendarmerne A. S. Albertsen og A. A. Hansen blev overført til Sønderborg Sygehus, hvor de døde senere samme dag.

De tre gendarmer blev således de første danske ofre for den tyske invasion af Danmark og Norge, kaldet ”Operation Weserübung”.

Når den tyske værnemagt anså gendarmerne for at være militære mål, skyldtes det efter alt at dømme, tyskernes kendskab til den danske forsvarsplan. Ifølge den havde gendarmerne bl.a. til opgave at sprænge viadukterne i Padborg og broen over Vidåen ved Tønder for at forhindre fjenden i at trænge frem.

Hvad tyskerne ikke vidste, var, at gendarmerne få timer forinden havde fået ordre til at trække sig tilbage – uden at sprænge viadukterne og uden at kæmpe mod den tyske overmagt.

Overgendarmerne Albertsen og Hansen ligger begravet på Bov Kirkegård. Både Birk og Albertsen var blandt de gendarmer, der var rykket fra Kongeåen og ned til den nye grænse i 1920. Hansen var først ansat i 1922. Birks familiemæssige tilknytning gjorde derfor, at han blev begravet i Taps ved Kolding.

Gendarmhaven og mindestenen vedligeholdes af Aabenraa Kommune.

Yderligere informationer
Vil du vide mere om Grænsegendarmeriet og dets – ofte barske – historie som dansk grænsebevogtningskorps, kan du besøge grænseegnsmuseet i Padborg, Museum Oldemorstoft, Bovvej 2, 6330 Padborg. Se mere på oldemorstoft.dk

Hvis du vil besøge Frøslevlejren, hvor grænsegendarmerne sammen med bl.a. dansk politi og modstandsfolk blev interneret fra august 1944, kan du planlægge dit besøg via froeslevlejren.dk. Adressen er Lejrvejen 105, 6330 Padborg.
Titel og år
Gærdet, 1992

Materiale
Bronze

Kunstner, år
Bent Sørensen, 1923-2008

Placering
Søndertorv, Aabenraa

Beskrivelse
Gærdet er en gave fra Ny Carlsberg Fondet, som står i den smukke park ved Brundlund Slot. Her er der god plads til at gå rundt om skulpturen og undersøge dens mange former og rum. Det er nemlig ikke en traditionel skulptur med en forside og en bagside, men en samling af geometriske elementer, der læner sig mod hinanden i en dynamisk form.

Skulpturen ændrer udtryk, når vi bevæger os og ændrer perspektiv på den, og på den måde viser kunstnerens sin store inspiration i kubismen.

Kubismen vil netop udfordre perspektivlæren og vise et objekt fra flere sider på én gang, og på den måde kommer det kunstneriske projekt mere til at handle om at udforske motivet frem for at skabe et naturalistisk udtryk.
Titel og år
Gæs, 1998

Materiale
Bronze

Kunstner
Thorkild Junggren Have og J. P. Junggren Have

Placering
Stubbæk Bygade, Stubbæk

Beskrivelse
På plænen over for gadekæret i Stubbæk Bygade knejser to naturalistiske bronzegæs ved siden af en smukt udført bænk i granit og træ. På bænken har en af gæssene efterladt et bronzeæg. Tilsyneladende tager skulpturens gæster sig godt af ægget, der skinner blankt som en bronzemedalje. Det passer lige til en varm hånd.
Hænderne har også sat spor på ryggene af de to gæs, der har blanke strejf. Fjerspidser og gåsefødder er det eneste, som står uberørt og derfor har fået kobberets grønne patina.

Lokale og gæster sidder godt på den solide bænk, der er designet af billedhugger Thorkild Junggren Have. Gæs og æg er tegnet af hans far, den legendariske havearkitekt, kunstner og professor J. P. Junggren Have (1915-2008), men støbt og udført i bronze af sønnen.
Titel og år
Gøgeungen, opstillet 1986

Materiale
Bronze

Kunstner
Gunnar Westman, 1915-1985

Placering
Fladhøjskolen, Skovbrynet 2, Rødekro

Beskrivelse
Når børnene på Fladhøjskolen leger rundt om Gunnar Westmans bronzeskulptur Gøgeungen, tænker de formentlig ikke over, at den forestiller et forunderligt naturfænomen: Vi kender alle historien om gøgen, der planter sit æg i reden hos et meget mindre værtsfuglepar, og så snart ægget er udklækket, skubber ungen de andre æg ud over kanten.

Den barske historie glemmer man let, når man ser på Westmans skulptur, der skildrer, hvordan en omsorgsfuld værtsfugl stopper føde ned i det vidtåbne næb på en mere end dobbelt så stor gøgeunge. Her er ikke noget faretruende på færde. Fuglene balancerer roligt på en akse, som går op igennem en bronzepiedestal og slutter lige i det punkt, hvor værtsfuglen hviler på ungens ryg. Bronzens overflade er glat og rund, så den føles rar at røre ved.

Gunnar Westmans skulptur er så populær, at han har mere end en håndfuld gøgeunger stående rundt om i landet.
Titel og år
Hest der lægger sig, 1966-1969

Materiale
Bronze

Kunstner
Nicolaus Wehding, 1932-2018

Placering
Aabenraa Stadion, Vestvejen, Aabenraa

Beskrivelse
Hest der lægger sig er en detaljeret gengivelse af en fuldvoksen hest, der er ved at lægge sig ned. Dyret knæler på sit ene knæ, hælder kroppens tyngde mod højre og støtter mulen mod underlaget. Bagpartiet står stadig i fuld højde. Posituren danner et linjeforløb oppefra og ned, som Wehding har forstærket ved at placere skulpturen, så hestens bagparti flugter op i mod de høje træer i baggrunden, og hovedet peger ned mod den pladsen foran.

Nicolaus Wehding stammer fra Aabenraa og skilte sig ud, da han gik på Kunstakademiet i København 1952-1959. Han holdt fast i den figurative skulpturtradition og gik stik imod de abstrakte strømninger, som ellers dominerede kunstscenen. Alligevel mødte han stor faglig anerkendelse for sine evner.

I 1965 var han med på det første hold af kunstnere, der modtog Statens Kunstfonds tre-årige legat. Det var med arbejdsro fra legatet, at han udviklede bronzeskulpturen til Aabenraa Stadion. Da skulpturen stod færdig flyttede Wehding tilbage til Aabenraa, hvor han arbejdede med sine figurative værker.
Titel og år
Hus i landskab, 2010

Materialer
Rødt og sort granit

Kunstner
Hans Lembrecht Madsen, f. 1943

Placering
Kongehøjskolen ved Tøndervej, Aabenraa.

Beskrivelse
Et halvt meter højt plateau i jern står mellem legepladsen og administrationsbygningen på Kongehøjskolen i Aabenraa. Skulpturen var en gave til den tidligere Brundlundskole, der nu er blevet lagt sammen med Rugkobbelskolen under navnet Kongehøjskolen. Plateauet bærer et bjerglandskab i sort granit, og ved kanten vakler et ufærdigt miniaturehus i rød granit.

Huset har porte på højde med et fingerbøl. Et målestoksforhold, der inviterer beskueren på en rejse ind i værket som lillebitte. Set fra lilleputperspektivet virker landskabet rundt om huset overvældende. Bjerget bliver svimlende stort, og med et skarpslebent mønster af glatte trekanter synes dets sider ufremkommelige.

Ifølge kunstneren selv er miniaturehuset tænkt som symbol på skolen, hvor mennesker vokser og formes: ”Huset er lavest og fremstår ufærdigt i den ene ende, mens den anden er højere og mere færdigformet. Det skal forstås som et symbol på eleverne på skolen. Eleverne begynder i den lave ende og kommer ud som udviklede og formede i den anden ende,” forklarede Hans Lembrecht Madsen ved indvielsen af værket.

Hus i landskab er en gave til Brundlundskolen i anledning af skolens 40-års jubilæum i 2010.
Titel og år
Hønemor, 2005

Materiale
Bronze

Kunstner
Nicolaus Wehding, 1932-2018

Placering
Nicolaus Wehdings Plads, ved Skrænten, Aabenraa

Beskrivelse
I mere end 50 år har den sønderjyske billedhugger Nicolaus Wehding skabt skulpturer til sønderjydernes offentlige pladser, og i 2005 besluttede Aabenraa at hædre ham med en særlig Nicolaus Wehdings Plads. Her står hans bronzefigur Hønemor som et lille monument på en granitsokkel. Hønemor breder beskyttende sine vinger ud, så de tre halvstore kyllinger kan gemme deres næb i hendes brystfjer.

Figuren skiller sig ud fra kunstnerens tidligere værker med sin meget grovere form og ujævne overflade med aftryk fra hænder og redskaber. Kunsthistoriker Katrine Kampe har beskrevet udviklingen i hans senere værker i anledning af en udstilling om hans livsværk på Brundlund Slot i 2002: ”Hans arbejde har udviklet sig i en mere og mere ekspressiv retning, hvor hæsligheden er sidestillet med skønheden”, konkluderer hun. En udvikling man selv kan studere i de mange skulpturer af Wehding, der findes på egnen.
Titel og år

Imagine Possible Trees, 2022

Materiale

Metaltræer i cortenstål. Refleksionshave med relieffer i cortenstål, egetræsbænk, robiniepergola med vildvin, blåregn og klatrehortensia. Bunddække af efeu.

Kunstner

Rune Bosse (f. 1987)

Placering

Teaterpassagen ved Ramsherred 9b.

Beskrivelse

Rune Bosse arbejder med naturen og dens flora og fauna som materiale. Med stor omhyggelighed indsamler han planter ude i naturen og benytter dem som udgangspunkt for sine værker, der tematisk kredser om forholdet mellem menneske og natur.

Med værket Imagine Possible Trees sætter Rune Bosse tid ind i en poetisk ramme i form af en refleksionshave og en imaginær skov. En portal af to metaltræer understreger ‘kigget’ gennem den historiske passage og forlænger den fra Ramsherred ned mod Skrænten. Her åbnes der op til en lille have, hvor der er mulighed for at sætte sig mellem indkøb eller på gåturen. Under pergolaens plantetag af vildvin, blåregn og hortensia indbyder en håndlavet egetræsbænk til eftertænksomhed. Fra bænken kan man på den omgivende mur betragte relieffer af Bosses studier af træer og forestille sig de store skove, der afgrænser Aabenraa mod nord, syd og vest. Træer bringer ro, binder og omdanner forurening til ilt, og deres langsommelighed står i kontrast til den hastighed, hvormed vores hverdag accelerer. Årstidernes skiften tydeliggøres i slyngplanternes farver, der markerer tidens gang.

Smed: Hesselaa Smedje
Anlægsgartner: Claus Lyng

Om udsmykningen

Nørreportkvarteret som kunstdestination – værker af unge danske samtidskunstnere er udviklet af Aabenraa Kommune i samarbejde med Creator Projects, bydelsambassadørerne og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd. Udsmykningen er støttet af: Statens Kunstfond, Den Jyske Kunstfond, BHJ Fonden og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd.

Den samlede liste af kunstnere, der har bidraget til projektet, inkluderer: Rune Bosse, Silas Inoue, Oskar Koliander, Mathias & Mathias, Helene Nymann, Torben Ribe og Studio ThinkingHand. Værkerne er ejet af Aabenraa Kommune.
Titel og år
Kamp, 1993

Materiale
Granit

Kunstner og år
Claus Ørntoft, f. 1959

Placering
Søvænget i Rødekro

Beskrivelse
Er det leg eller alvor, når de to gigantiske granitdyr går i struben på hinanden? Kamp er et eksempel på de voldsomme og indestængte energier og bevægelser, som Ørntoft formår at indkapsle i sine skulpturer. Figurerne forekommer næsten at være på vej til at trænge ud af stenen, hvori deres fysiske styrke er tæmmet til bristepunktet.

Kunstneren henter sin inspiration i de islandske sagaer og nordisk mytologi, og vi kan se træk fra middelalderlig nordisk stenhuggerkunst. Det er karakteristisk for Ørntofts større arbejder, at de ikke på trods af, men i kraft af den voldsomme styrke, de rummer, fungerer harmonisk og hviler i sig selv.
Titel og år
Klippedyret, 1996

Materiale
Moseløkkegranit

Kunstner, år
Claus Ørntoft, f. 1959

Placering
Det Gamle Rådhus, Rådhusgade i Aabenraa

Beskrivelse
Der er en koncentreret kraft i Claus Ørntofts Klippedyret, der holder til på trappen til det gamle rådhus i hjertet af Aabenraa. Børn, der snupper en ridetur, brudepar der passerer, de handlendes latter og larm: Klippedyret tager byens liv med ophøjet ro. Den er nemlig tusindvis af år gammel og inspireret af islandske sagaer og nordisk mytologi. Som et andet forhistorisk væsen har kunstneren fundet klippedyret i den ældgamle granit og givet den nyt liv.

Det samme kan man sige om trappen, som er lavet af den samme granit som Klippedyret. Ørntofts valg af materiale og form vidner om en anden vigtig inspirationskilde, nemlig det romanske stenhuggerarbejde i danske middelalderkirker.
Titel og år
Kløvning, 1994

Materialer
Halmstadgranit

Kunstner
Søren West, f. 1963

Placering
Kirsebærhaven, Aabenraa

Beskrivelse
Med Søren Wests skulptur er der drama i luften på en ellers fredelig plet foran boligforeningen Kirsebærhaven. Kløvning er den umiddelbart ganske bogstavelige titel på skulpturen, der fremstår som et halvanden meter højt og smalt kløveblad i rødlig granit og kiler sig ind i spalten på en bastant, grå sokkelsten. Skulpturens balancepunkt er ved at tippe, fordi kløvebladet er så stort og rager højt op. En effekt, som tilføjer yderligere spænding og kraft til værket.

Kigger man nøjere efter, opdager man dog, at scenariet intet har med kløvning at gøre. Sporene på stenene viser nemlig, at der er tale om sprængninger. Således udfordrer kunstneren den klassiske skulpturtradition ved at afsløre, hvordan han har iscenesat og lavet værket. Processen er således indlejret i sokkelstenen, der er spækket med lange riller efter borehuller til dynamit. Kunstneren insisterer dermed på, at kunstværket er både skulptur og proces.
Titel og år
Kløvet granitskulptur, 1982

Materiale
Granit

Kunstner, år
Poul Isbak, f. 1943

Placering
Haderslevvej 52, Aabenraa

Beskrivelse
Klippens tyngde – luftens lethed. Det er disse to elementer, der bliver sat i kontrast til hinanden i Poul Isbaks skulptur, der står foran den smukke bygning, som har huset byens tyske gymnasium og frem til 2022 Aabenraa Politistation.

Poul Isbak laver ofte skulpturer inspireret af genstande fra vores hverdagsliv – for eksempel stole og sofaer. Her står vi imidlertid over for en mere abstrakt skulptur, hvor det især er vakuummet mellem de to blokke, der pirrer nysgerrigheden: Frastødes eller tiltrækkes formerne af hinanden? Hvilken overvældende kraft har skilt dem ad eller holder dem sammen?

Dobbeltheden i skulpturen er også indlejret i materialet, hvor kunstneren har bearbejdet den hårde, kløvede granit, så den fremstår som noget blødt, man får lyst til at stryge hånden hen over og kærtegne.
Titel og år

Kompleks Form nr. 1, 2022

Materiale

Glasfiberarmeret epoxy, autolak.

Kunstner

Torben Ribe (f. 1978)

Placering

Kilegaard

Beskrivelse

Torben Ribe har en årelang interesse for forholdet mellem abstrakt kunst og banale dagligdags objekter. I sit arbejde undersøger han blandt andet, hvordan trivielle genstande opfører sig, når de bliver ophøjet til æstetiske kunstværker i stort format og får et skær af malerisk kvalitet over sig. Især madvarer har haft hans bevågenhed, da de ofte går under radaren som en del af hverdagens rutiner. Ifølge Ribe er de fleste fødevarer, hvis man kigger ordentligt efter, egentlig ret interessante og skulpturelle og har i deres farver, tekstur og måden, vi anretter dem på, en del ligheder med det formelle maleri. Disse undervurderede kunstneriske kvaliteter samt det absurde og humoristiske møde med en forstørret banal genstand fra spisebordet midt i det travle offentlige rum er nogle af de ting, som Torben Ribe er på jagt efter i sit værk til Aabenraa.

På den centrale placering ved gågadens begyndelse har Torben Ribe skabt en hypernaturalistisk gengivelse af en paneret fiskefilet. Gengivelsen i glasfiberarmeret epoxy er en opskaleret 3D-scanning af en virkelig paneret fiskefilet, der senere er støbt og bemalet i hånden. Med en længde på omkring 3 meter gør værket opmærksom på sig selv i byrummet. Fiskefiletens ‘fejlplacering’, størrelse og overdrevne skala gør den til et underligt objekt, der balancerer hårfint mellem det ultrakonkrete og det malerisk groteske. Værket kan få os til trække på smilebåndet – mens det samtidig markerer gågadens begyndelse med dertilhørende konsum, fortæring og hverdagsmagi. Fiskefileten er desuden en hilsen til Aabenraas stolte skibstradition og afhængighed af fjorden.

Produktion: 10 Tons

Om udsmykningen

Nørreportkvarteret som kunstdestination – værker af unge danske samtidskunstnere er udviklet af Aabenraa Kommune i samarbejde med Creator Projects, bydelsambassadørerne og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd. Udsmykningen er støttet af: Statens Kunstfond, Den Jyske Kunstfond, BHJ Fonden og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd.

Den samlede liste af kunstnere, der har bidraget til projektet, inkluderer: Rune Bosse, Silas Inoue, Oskar Koliander, Mathias & Mathias, Helene Nymann, Torben Ribe og Studio ThinkingHand. Værkerne er ejet af Aabenraa Kommune.
Titel og år
Kongeporten, 1996

Materiale
Granit og støbejern

Kunstner, år
Erik Heide, f. 1934

Placering
Markedspladsen mellem H. P. Hanssens Gade og Madevej, Aabenraa

Beskrivelse
Ringridning er et yndet motiv i sønderjyske skulpturer. På Markedspladsen i Aabenraa finder vi kunstneren Erik Heides fortolkning skabt i anledning af Aabenraa Amtsringriderforenings 100-års jubilæum i 1996: En ringriderlanse trænger gennem to mægtige granitsteler og spidder på sin vej den eftertragtede ring.

Skulpturen sætter scenen for det traditionsrige ringrideroptog den første weekend i juli hvert år. Her samles over 400 ryttere ved Kongeporten. Formanden for amtsringriderforeningen rider gennem skulpturen og leder optoget af ryttere og orkestre gennem byen til Ringriderpladsen ved Hjelm Allé, hvor ringriderturneringen finder sted.

Da Markedspladsen blev ombygget i forbindelse med byfornyelsen i Aabenraa bymidte i 2020, var det en central opgave for landskabsarkitekterne at få Kongeporten integreret i designet af den nye plads. Bemærk f.eks., hvordan ringens form mimer de svungne linjer i pladsens nye bakker, der skaber en fin og legende kontrast til de monumentale granitsteler.
Titel og år
Knælende dreng, 1942

Materiale
Bronze

Kunstner, år
Astrid Noack, 1888-1954

Placering
Brundlund Slotspark, Aabenraa

Beskrivelse
Astrid Noacks drengeskulptur er beslutsom og værdig.. Der er ingen rekvisitter, effekter eller dramatiske bevægelser, vi kan bruge til at fortolke figuren. Her er blot et et rent og enkelt formsprog, der leder tanken hen på den ægyptiske eller græske arkaiske stil, der er kendetegnet ved frontalitet, strenghed og stilisering.

I flere sammenhænge trådte Astrid Noack stierne for andre kvindelige kunstnere. Blandt andet fik hun som en af de første kvinder svendebrev som billedskærer i 1910 efter i en årrække at have arbejdet som porcelænsmaler i København. I 1920 kom hun til Paris på et håndværkerlegat og blev en del af inderkredsen på Académie Scandinave. Herfra tog hun de modernistiske strømninger med tilbage til Danmark. Hun blev det første kvindelige medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen i København.
Titel og år
Kulmur, 2005

Materiale
Beton, stål, aluminium, fiberlys

Kunstner
Niels Junggreen Have, f. 1946

Placering
Enstedværket, Flensborgvej, Aabenraa

Beskrivelse
Ved byens indfaldsvej sydfra kører flere tusinde biler hver dag forbi Enstedværket, et nu nedlagt kraftværk. Her står en dynamisk kulmur, som arkitekt Niels Junggreen Have har designet. Muren er 500 meter lang, 25 meter høj og blot 20 centimeter dyb. Den står frit og bølger levende med kantede knæk og kurvede folder, som var den lavet af et stykke karton snarere end beton.

Når mørket falder på, får muren endnu mere liv. 222 små fiberlyspunkter stråler med langsomt skiftende intensitet, som stjerner trukket ned på muren. Om dagen reflekteres sollyset i 33 sejlformede trekanter i aluminium og mimer sejlerne ude på fjorden.

Kulmuren modtog i 2005 Aabenraa Kommunes Arkitekturpris.
Titel og år
Kunsten at gemme sig – at blive set, 2004

Materiale
Granit

Kunstner og år
Jørgen Glud, f. 1942

Placering
Viadukten i Padborg

Beskrivelse
Det er nemt at se, at Jørgen Glud i sit kunstneriske virke arbejder for og sammen med børn. Kunsten at gemme sig – at blive set er en brugs- og legeskulptur, der stiller sig til rådighed for og udfordrer børns fantasi. Her kan der klatres, kravles og gemmes.

Det legesyge og livsbekræftende står i kontrast til den alvor, som også hviler over stedet. For det er også et erindringssted. Det var her, tre danske gendarmer blev dræbt af civilklædte tyske fortropper 9. april 1940, hvilket mindestenen i Gendarmhaven er rejst til ære for.. Når mørket falder på, og belysningen tændes, ændrer skulpturen også karakter fra det legende til det monumentale.

Værket er integreret i den byfornyelsesplan, som blev gennemført i 2001, hvor Gendarmhaven med mindestenen blev lagt ud som byhave for borgerne.
Titel og År
Landsskabsskulptur - Fortid Nutid

Materiale
Tegl

Kunstner
Martin Qvist, 1935-2008

Placering
Sønderborgvej, Søgård, mellem Aabenraa og Kruså

Beskrivelse
Landskabsskulptur - Fortid Nutid er kodet med kunstnerens interesse for historie og opvækst i teglbyen Egernsund. Skulpturen står ved indkørslen til Søgaard og blev færdiggjort op mod kommunesammenlægningen i 2007.

Går man gennem murstensportalen og tager udgangspunkt ved Felsted Kommunes gamle byvåben, møder man elementer af den lokale historie. Hændelserne og stedet bindes sammen, idet illustrationerne er skabt af guldet i den lokale undergrund, nemlig tegl. Til værket er brugt såvel nye sten som smukt glaserede affaldssten fra Egernsund Teglværk. Affaldsstenene er fundet i det nærliggende fjordvand.

Turen rundt om skulpturen slutter ved Aabenraa Kommunes byvåben, hvorved fortid og fremtid bindes sammen. Skulpturens halvkugleformede form kan siges at mime den mongolske jurt, det særlige telt, der var nomadernes hjem og base.
Titel og år
Liggende kvinde, der ser mod lyset, 1955

Materiale
Bronze

Kunstner, år
Gottfred Eickhoff, 1902-1982

Placering
Foran Sønderjyllandshallen, Aabenraa

Beskrivelse
Skulpturens titel og inskriptionen ”4. maj” på soklen henviser til, at værket blev skabt som et mindesmærke for Danmarks befrielse efter Anden Verdenskrig. Kvinden skuer mildt mod den lyse tid, som kommer, og vender med en forsonende gestus sit ansigt i retning af Tyskland. Hendes monumentalitet er først og fremmest imødekommende og rolig. Nu ser vi fremad.

Liggende kvinde, der ser mod lyset er repræsentativ for Gottfred Eickhoffs enkle og harmoniske stil. I en tid, hvor den abstrakte kunst buldrede frem, holdt Eickhoff fast i det figurative, og i hans værker optræder naturlige og rodfæstede mennesker. Skulpturen er en af flere større erindringsmonumenter, som Eickhoff har lavet i Danmark.
Titel og år
Livstegn, 1981

Materiale
Granit

Kunstner og år
Ole Christensen, 1932-2000

Placering
Tidligere rådhus i Bov

Beskrivelse
Af den hårde granit har Ole Christensen skabt to blødt svungne kurver, der føjer sig ind i hinanden og – afhængigt af øjnene, der ser – danner en fugl, en fallos eller et kim. Skulpturen og dens titel refererer til naturen som en skabende, livgivende kraft.

Christensens arbejde tager typisk udgangspunkt i et organisk objekt, og selv om han ikke arbejder direkte figurativt, kan skulpturen iagttages som en abstraktion over noget levende. Formen er vundet ud af stenen i kraft af et indgående kendskab til materialets muligheder og begrænsninger. I dette tilfælde er det ikke bare formen, men også selve stenenes overflade, der virker indbydende bløde - som skabt af naturen selv.

Værket blev erhvervet af Statens Kunstfond til opstilling ved rådhuset i den daværende Bov Kommune.
Titel og år
Lyskunst, 2009

Materiale
Glas, aluminium, optisk fiber, træ, avis, lak og lyskilder

Kunstner
Steffen Tast, f. 1951

Placering
Atriumgården, Bibliotek og Borgerhuset i Tinglev.

Beskrivelse
Glasskår, optiske fibre og træ er blandt ingredienserne, når Steffen Tast skaber sine værker. I stedet for at stille en skulptur op eller hænge et maleri på væggen iscenesætter han rummene med sine installationer.

I Atriumgården mellem Biblioteket og Borgerhuset i Tinglev har han iscenesat rummet med et mix af materialer og lys, så dets “kolde” og “varme” effekter forstærkes. For eksempel skinner neonrør blåhvidt på aluminiumsstænger, og varmt fiberlys stråler på en gyldent lakeret collage af avisklip.

Udover at kaste gyldent genskin ind rummet, virker collagen desuden som en humoristisk kommentar til samtiden med sine mærkværdige overskrifter fra nære og fjerne egne. Meget passsende er det lige ved collagen, at besøgende sætter sig og læser dagens aviser.
Titel og år
Læsende kvinde, 1973

Materiale
Bronze

Kunstner, år
Ulf Rasmussen, 1913-1997

Placering
Aabenraa Bibliotek, Haderslevvej, Aabenraa

Beskrivelse
Ulf Rasmussen arbejdede gerne i en monumental stil og bearbejdede de samme enkle motiver igen og igen - ofte fugle, dyr, vækster eller mennesker.

En læsende kvinde var et oplagt motiv til placering udenfor Det Sønderjyske Landsbibliotek, som blev oprettet i 1973, og i dag er Aabenraa Bibliotek. Placeringen af skulpturen blev gentænkt i forbindelse med genforeningsjubilæet i 2020, hvor Aabenraa Kommune omdannede arealet foran Folkehjem og Aabenraa Bibliotek til Genforeningsparken.

Her sidder den læsende kvinde nu og viser, at pladsen ikke alene er et vigtigt erindringssted i Sønderjylland, men også et levende, rekreativt rum.
Titel og år
Marie, 1994

Materiale
Granit

Kunstner
Trine Maria Høy, f. 1965

Placering
Børnehaven Mariehønen, Lergård 2, Aabenraa

Beskrivelse
Børnene i børnehaven Mariehønen møder hver morgen den lave, runde stenfigur på en lille høj uden for indgangen. De elsker at klatre rundt og lege på den.

Skulpturen holder til brug, for billedhugger Trine Maria Høy har valgt en marksten med markant tyngde til sit arbejde. Hun har kun ændret ganske lidt ved markstenens runde form. Et rundt hoved er hugget fri, med hår, der danner en knold i nakken. De bøjede arme, balder og tunge bryster er svagt markeret og gentager figurens bløde former. Ansigtets anatomiske træk er antydet så enkelt, at det sender en hilsen bagud i historien til oldtidens arkaiske skulpturer.

Antydningerne og de udflydende træk giver plads til flere fortolkninger. For børn og voksne i børnehaven bliver hun til husets egen bedstemor, en gravid kone eller bare dejlige tykke Marie, hvis bryster man kan sidde på.

Marie var Trine Maria Høys første offentlige udsmykning og blev købt af Aabenraa Kommunes Kunstudvalg til børnehaven Mariehønen.
Titel og år
Muren, 2009

Materiale
Granit og bronze

Kunstner
Keld Moseholm, f. 1936

Placering
Store Torv, Aabenraa

Beskrivelse
Løbere, som deltager i Aabenraa Bjergmarathon, har fået en skulptur at spejle sig i. Ved start- og målstedet for det årlige løb står Keld Moseholms skulptur Muren. Skulpturen illustrerer ganske humoristisk fænomenet ”at ramme muren”, som mange løbere kender til.

To af Keld Moseholms karakteristiske små tyksak-mænd i bronze kæmper med at bryde igennem en fem tons tung granitsten. Den ene lille mand ses bagfra i nedbøjet positur, hvor han er på vej ind i stenen, og den anden løber oprejst ud på forsiden med armene i en jublende gestus. Hos Moseholm er der ikke tale om veltrænede kroppe, der lever op til tidens sportsmandsidealer.

De små velnærede mandstumlinger har optrådt i Moseholms værker siden 1980’erne og er altid i færd med at knokle med at skubbe sten ud over kanter, hive hinanden op ad lodrette flader eller som her trodse alle naturlove og løbe igennem muren.

Foreningen bag Aabenraa Bjergmarathon skænkede skulpturen til Aabenraa Kommune som en folkegave i anledning af løbets 10-års jubilæum i 2009.
Titel og år

OUI, 2022

Materiale

Ring i bemalet rustfrit stålrør, hestesko med makrelmotiv i stål og lanse i epoxylakeret, stålforstærket massivt egetræ.

Kunstner

Mathias & Mathias (f. 1986 og 1991)

Placering

Ringriderslippen ved Nørreport 26.

Beskrivelse

Kunstnerduoen Mathias & Mathias skaber legende værker, der gerne indeholder et stærkt element af iscenesættelse og en rumlig fortælling. De balancerer ofte mellem at være et faktuelt og et fiktivt univers. Mathias & Mathias har i længere tid beskæftiget sig med folkekultur og ornamentik i deres fælles praksis, og til Nørreportkvarteret får de på bedste vis samlet deres arbejdsmetoder med respekt for og inspiration fra Aabenraas historie.

Værket tager afsæt i Sønderjyllands folkelige tradition med ringridning. Ved at forstørre tre elementer fra ringridning og gøre dem til arkitektoniske fragmenter i passagen dannes der et forløb, som minder om ringridningsaktiviteten i sig selv. Således vil fodgængerne bevæge sig under ringen, igennem hesteskoen og forbi lansen – eller modsat. Værket har sit navn, OUI, fra de tre skulpturelle former. Hesteskoen er udformet som en makrel med reference til Aabenraas byvåben.

Produktion: Hangar 5

Om udsmykningen

Nørreportkvarteret som kunstdestination – værker af unge danske samtidskunstnere er udviklet af Aabenraa Kommune i samarbejde med Creator Projects, bydelsambassadørerne og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd. Udsmykningen er støttet af: Statens Kunstfond, Den Jyske Kunstfond, BHJ Fonden og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd.

Den samlede liste af kunstnere, der har bidraget til projektet, inkluderer: Rune Bosse, Silas Inoue, Oskar Koliander, Mathias & Mathias, Helene Nymann, Torben Ribe og Studio ThinkingHand. Værkerne er ejet af Aabenraa Kommune.
Titel og år
Par, 1975

Materialer
Sortmalet stål

Kunstner
Hans Lembrecht Madsen, f. 1943

Placering
Ved indgangen til Farverhus, Aabenraa

Beskrivelse
Par er et af de tidlige eksempler på den lokale billedhugger Hans Lembrecht Madsens værker i det offentlige rum. To lange, sorte, organiske former svajer elegant på stålrør, som er fæstnet i en solid marksten. Den ene form er lidt højere end den anden, men deres åbninger mødes lige ud for hinanden, som det indimellem sker for par.

Par åbner for flere tolkninger, når man erfarer, at skulpturen er blevet til med inspiration fra et konkret naturfænomen, nemlig frø fra bønner: ”Hvis du åbner en bønne, sidder frøene trygt og godt overfor hinanden og udvikler sig side om side. Det var egentlig udgangspunktet for arbejdet med skulpturen”, har Hans Lembrecht Madsen sagt om skulpturen.

Den autodidakte billedhugger har siden sat sit præg på flere offentlige steder i Sønderjylland. Mest kendte er rundkørselsværkerne ved motorvejsafkørslen til Aabenraa og Rødekro: Der løftes i flok og Sammen bryder vi igennem.

Lembrecht Madsens skulpturer kan også ses ved BaneGården i Aabenraa, på Torvegade i Padborg og Kongehøjskolen i Aabenraa.
Titel og år
Port, 2001

Materiale
Granit

Kunstner og år
Hans Lembrecht Madsen, f. 1943

Placering
Torvegade 23, Padborg

Beskrivelse
Hans Lembrecht Madsen er rigt repræsenteret i Aabenraa Kommune. Han giver ofte sine skulpturer underfundige titler, der leger med sproget og giver fortolkningen retning.

I skulpturen Port ser det umiddelbart ud, som om vi skal tage titlen bogstaveligt. Men underfundigheden indsniger sig med den lille stenblok, der er nedfældet i brolægningen foran indgangen til porten: En "snublesten" kalder Lembrecht den. Hermed kommenterer han de genvordigheder, det kan give at komme gennem porten til Danmark, idet grænsen og porten jo geografisk er næsten sammenfaldende.

Som beskuer kan man ligeledes fornemme, at det lige akkurat lykkes den lille snævre port at holde sig åben i den dominerende, asymmetriske stenflade. Den lille port viser, hvor megen kraft og vilje det kræver at skabe gennemstrømning.
Titel og år
Ringrideren, 1991

Materiale
Bronze

Kunstner, år
Nikolaus Wehding, 1932-2018

Placering
Brundlund Slotspark, Aabenraa

Beskrivelse
For den tilrejsende er ringridning et eksotisk sønderjysk fænomen. For den herboende er ringriderfesterne lige så selvfølgelige som kålpølser og knepkager. Ringridningens store kulturelle betydning viser sig ved, at den findes fortolket i skulpturer overalt i landsdelen.

Wehdings værk viser en ringrider, der driver sin hest frem. Formsproget er dynamisk, og kender man denne sønderjyske folkesport, ved man, at han lige om lidt skal spidde en lille ophængt ring med sin lanse. Den, der spidder flest, kåres som konge eller dronning.

Wehding arbejdede i et figurativt, klassisk formsprog og fokuserede tematisk på hovedsageligt mennesker og dyr. Han lavede en lang række udsmykningsopgaver, heraf flere i fødebyen Aabenraa.
Titel og år
Rummets lyre, 1999

Materiale
Stål

Kunstner og år
Piet Hein, 1905-1996

Placering
Motorvejsafkørsel 76 på E45

Beskrivelse
En af digter og opfinder Piet Heins drømme gik i opfyldelse posthumt, da det med opbakning fra mere end 100 sponsorer lykkedes at forstørre hans mobile Rummets lyre 20 gange og lade den få nyt liv som skulptur.

Det er et imponerende skue, når man nærmer sig Heins poetiske bearbejdning af det klassiske strengeinstrument og bevæger sig rundt om skulpturen i rundkørslen. Skulpturen er på en gang spinkel og kraftfuld, rolig og dynamisk og geometrisk. Centrifugalkraften i den runde form spiller op mod bilernes bevægelse rundt om den, men når trafikken et øjeblik holder inde, er man måske heldig at høre vindens klange på lyrens strenge.
Titel og år
Solur, 1998

Materiale
Stål

Kunstner
Piet Hein, 1905-1996

Placering
Hellen på hjørnet af Jernbanegade og Løgumklostervej

Beskrivelse
Hvad er klokken? Et typisk spørgsmål for den rejsende. Havde den danske digter og opfinder Piet Heins Solur været rejst, mens der stadig var togdrift helt til Aabenraa, kunne man blot have kigget på soluret på hellen lige øst for banegården. Så havde man haft helt styr på tiden.

Værket blev købt af daværende direktør for Abena Jens Terp Nielsen, der i sin tid købte stationsbygningen og her i en periode drev udstillingsstedet BaneGården Kunst og Kultur. I 1998 viste kunstcentret en Piet Hein-udstilling i 1998, og Solur blev i den forbindelse overdraget til Aabenraa Kommune.

Piet Hein beskæftigede sig ud over tegning, matematik, design og filosofi også med lyrik og lod et af sine underfundige, små digte ledsage skulpturen. Det står en superellipse-formet plakette på søjlen, der bærer soluret:

Her ses tiden uformummet
Hentet ind fra himmelrummet
Helios i eget billede
I en Helix forestillet.
Titel og år
Skib og plov, 2002

Materialer
Granit og vand

Kunstner
Erik Brandt, f. 1937

Placering
Løjt Storegade i Løjt Kirkeby, overfor Løjt Kirke

Beskrivelse
Fortid møder nutid i Erik Brandts vandkunst. Titlen, Skib og plov, er en åbenlys hilsen bagud i historien til søfart, skibsbyggeri og landbrug, som har været hovederhvervene på Løjt Land. Formsproget klinger derimod moderne med sin stramme komposition af elementer i granit.

Skulpturens største element er ploven, der knejser to meter høj som et abstrakt plovskær på en sneplov med runde kanter. Det bløde står i kontrast til en kantet trappe på skulpturens smalleste side. Trappen peger mod en cirkelskåret brønd nogle meter væk. I kanten af brønden sejler skulpturens skib som en spids, sort elipseform. Fra skibets overside risler vand ud over dets jævne og ujævne flader og giver liv til de stramme, moderne former. Som et kuriosum har kunstneren ladet tiderne mødes endnu engang ved at ridse et lille soltegn som en helleristning nederst på den store plovsten.
Titel og år

Strømmen, 2022

Materiale

Søvandsbestandig aluminium, LED.

Kunstner

Oskar Koliander (f. 1986)

Placering

Rebekkagang

Beskrivelse

Fortællinger og myters relation til mennesker og steder ligger til grund for Oskar Kolianders praksis. Til Rebekkagang har Oskar Koliander skabt et lysværk kombineret med skulptur. Udgangspunktet for værket er de oversvømmelser, der historisk har præget bunden af passagen ved Madevej, samt både den bibelske og den lokale Rebekka, der har lagt navn til passagen.

Værket har fået sin titel, Strømmen, dels fordi formen minder om et vandløb, dels som en reference til den elektricitet, der strømmer gennem skulpturen. Titlen refererer også til Rebekkagang, der er en af de travleste passager i Nørreportkvarteret, som byens borgere og besøgende dagligt strømmer igennem. Skulpturen forbinder gågaden med området ved Skrænten/Madevej og oplyser passagen. Når fodgængere bevæger sig under Strømmen, bugter vandet sig over deres hoveder – om dagen skinnende som en makrel og efter mørkets frembrud som et vandløb i bevægelse med lysende blå nuancer fra bånd af animerede LED-lys.

Navnet Rebekkagang kan stamme fra den bibelske Rebekka, der gik til brønden efter vand, eller en lokal Rebekka, der mange gange måtte gå ad Rebekkagang mod fjorden. Begge således forbundet med en bevægelse til og fra vand. Ønsket er ydermere, at Strømmen skal forstærke koblingen mellem midtbyen og havneområdet ved fjorden.

Smed: Hesselaa Smedje
LED: Theaterpixels

Om udsmykningen

Nørreportkvarteret som kunstdestination – værker af unge danske samtidskunstnere er udviklet af Aabenraa Kommune i samarbejde med Creator Projects, bydelsambassadørerne og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd. Udsmykningen er støttet af: Statens Kunstfond, Den Jyske Kunstfond, BHJ Fonden og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd.

Den samlede liste af kunstnere, der har bidraget til projektet, inkluderer: Rune Bosse, Silas Inoue, Oskar Koliander, Mathias & Mathias, Helene Nymann, Torben Ribe og Studio ThinkingHand. Værkerne er ejet af Aabenraa Kommune.
Titel og år
Stående kvinde (1939), opstillet 1986

Materiale
Bronze

Kunstner og år
Erling Frederiksen, 1910-1994

Placering
På hjørnet af Østergade og Hærvejen, Rødekro.

Beskrivelse
Erling Frederiksen arbejdede både som maler, grafiker og billedhugger. Han var realist på en jordbunden og nærværende måde og arbejdede tæt på den motivkreds, han skildrede: Helt almindelige mennesker optaget af deres hverdags- og arbejdsliv på godt og ondt.

Stående Kvinde blev skabt allerede i 1939, men blev først støbt i 1985, da Statens Kunstfond bevilgede skulpturen som gave til den daværende Rødekro Kommune. Skulpturens motiv er da netop også en helt almindelig robust og universel kvindefigur, der i Frederiksens bearbejdning får et monumentalt præg, der forener ro og parathed.
Titel og år
Sønnen, 1939-40

Materiale
Bornholmsk granit

Kunstner, år
Axel Poulsen, 1887-1972

Placering
Genforeningsparken, Haderslevvej 7, Aabenraa.

Beskrivelse
Poesi og patos er kendetegnende for billedhuggeren Axel Poulsens værker, hvilket i flere sammenhænge har gjort ham til det oplagte valg ved udformningen af mindesmærker. Blandt andet har han udført Genforeningsmonumentet i Fælledparken i København samt monumenterne for faldne i Mindeparken i Aarhus og Mindelunden i Ryvangen.

Også Sønnen er et mindesmærke, nemlig for den dansksindede H.P. Hanssen (1867-1942), der kæmpede for den sønderjyske sag og for, at grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland blev baseret på befolkningernes sindelag og ikke politiske aftaler. Over hans ansigtsrelief på soklen finder man inskriptionen:

Trofast Søn af Danmark
Modigt han i ærlig kamp
Moders Sag har værnet

Monumentet blev i 2020 flyttet til Genforeningsparken i anledning af 10-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Både narrativt og arkitektonisk sætter parken balkonen på Folkehjem i centrum: Her fortalte H. P. Hanssen i 1918 en spændt ventende skare, at afstemningen om grænsedragningen var en realitet (Aabenraa-resolutionen).
Titel og år
To figurer på en strand, 1995

Materiale
Corténstål

Kunstner, år
Hans August Andersen, 1926-2003

Placering
Flensborgvej, Aabenraa

Beskrivelse
Den enkle og monumentale skulptur To figurer på en strand møder én, når man kommer til Aabenraa fra syd. Skulpturen har den pondus, der skal til for at matche genboen, den tidligere amtsgård på den anden side af Flensborgvej. Skulpturen blev indkøbt af Sønderjyllands Amtskommune for at fejre 25-året for kommunalreformen i 1971. Aabenraa Kommune bidrog ved at lægge jord til opstillingen. Efter kommunalreformen i 2007 rykkede Aabenraa Kommune sit rådhus ind i den store mokkafarvede, H-formede bygning.

Skulpturen med de to krydsende skibes silhuetter minder sin nye genbo om byens spændende fortid som søfartsby og nuværende rolle som en af Danmarks vigtigste transithavne. Ligeledes rummer skulpturen en symbolik omkring de to kulturer, den danske og den tyske, der i Aabenraa med årene har udviklet en fredelig og frugtbar sameksistens.
Titel og år
Tre fugle, 1990

Materialer
Emalje på stål

Kunstner
Hanne G. Salamon, 1935-2015

Placering
Kirsebærhaven, Aabenraa

Beskrivelse
Den kulørte fuglemobile er et pejlemærke for de stedkendte i boligforeningen Kirsebærhaven, men nytilkomne skal kigge godt efter, før de finder de tre fugle, der duver i det fri, højt oppe under tagskægget i en passage mellem to husgavle. Man kan gå op ad trappen til en svalegang, hvis man vil studere værket tæt på. Og helt tæt på bliver det tydeligt, at fuglene svømmer af sted. De ser ikke ud til at have travlt, for den midterste fugl har tid til at dreje halsen og blinke med sit ene øje.

Udover disse enkelte detaljer er fuglene groft stiliserede. Kunstneren har bygget deres kroppe lagvist op af kantede stålplader. Ydersiderne forestiller et fjerdragtsmønster, der er malet og brændt fast med emaljefarver. Farverne holder sig i dueblå, rustorange, sorte og hvide afgrænsede felter, så de får et grafisk præg. Kunstneren, der var uddannet både grafiker og maler, har blandet det grafiske med aftryk med grove penselstrøg, som giver fladerne en stoflig kvalitet.
Titel og år
Udsmykning, 1995

Materiale
Bronze og granit

Kunstner og år
Ole Hempel, 1944-2007

Placering
Storegadekrydset i Kliplev

Beskrivelse
Der er mange figurer at gå på opdagelse i i Ole Hempels udsmykning, der består at sammenstillede elementer i forskellige materialer og overflader.

Niveauerne skifter og skaber et dynamisk oplevelsesrum omkring skulpturen: Der er elementer indlejret i brostensbelægningen og figurer på sokler i forskellige højder: En hest, et solur, resterne af et måltid, et kirketårn, et par smidte snabelsko (den ene væltet op ad den anden) og en bog, man kan bladre i og finde tekster, der sætter skulpturen og dens tilblivelse i perspektiv.

De tilvirkede granitsokler fungerer også som del af udsmykningen, f.eks. den høje stele i hvis ru overflade et glat, korsformet relief fremtræder med reference til Kliplev som knudepunkt for pilgrimme på færd.
Titel og år
Vandkunst, 1969

Materiale
Blandede materialer

Kunstner, år
J. P. Junggreen Have, 1915-2008

Placering
Mutter Stahlbohms Plads, Aabenraa

Beskrivelse
Vandkunst er en af de mest folkekære skulpturer i Aabenraa. Den hyggelige plasken fra de mange finurlige haner giver Mutter Stahlboms Plads charme og karakter. Skulpturen er konstrueret af et højt kobberrør påsat et utal af haner og rør, hvorfra vandet plasker. Det kan ses som en reference til dels den gamle bybrønd og dens fire gatåbninger og dels til Aabenraas søfartshistorie, idet den mimer afløbshullerne til vand i en skibsside.

Vandkunst var en del af byrummet, da gågaden blev indviet i 1969, og på åbningsdagen flød en af hanerne med den lokale sodavand Stolly. Skulpturen blev gennemgribende renoveret i 2018-19.
Titel og år
Vandkunst, 1991-93

Materiale
Granit

Kunstner, år
Erik Warming, f. 1942

Placering
Ved Genforeningsparken og Aabenraa Bibliotek, Aabenraa

Beskrivelse
Erik Warmings Vandkunst består af to bassiner, der er forbundet med en 12 m lang vandrende. Indtil 2020 stod værket på Storetorv, hvor bybrønden stod, og ligesom på den gamle brønd flyder vandkunstens væld fra fire gat. Men nu er skulpturen flyttet til Genforeningsparken og det rekreative område ved Aabenraa Kommune, hvor dets vand-tema spiller smukt sammen med etableringen af vandsøjler på pladsen foran Folkehjem. Her kan børn og barnelige sjæle pjaske i vand og nyde de mange fine detaljer i Erik Warmings skulptur.

Værket arbejder med kontraster mellem ru og glatte flader samt stentypernes farver og teksturer. På det lille kar omkring søjlen ses de gamle tegn for ugedagene, og på det større kar med springvandet er de 12 stjernetegn afbildet.
Titel og år
Viadukt-bænk-kuffert, 1996

Materiale
Rød og sort granit

Kunstner, år
Hans Lembrecht Madsen, f. 1943

Placering
Jernbanegade ved BaneGården

Beskrivelse
En bænk, en kuffert og et element af en viadukt. Nogen er på vej. Hvem og til hvad ved vi ikke, og heri skabes spændingen mellem skulpturgruppens elementer. Hans Lembrecht Madsens skulpturgruppe bearbejder erindringen om et byrum omkring Aabenraabanen, der 1868-1971 var en sidebane til kleinbanen fra Vamdrup-Padborg-banen. Den lille sidebane bragte passagererne fra Rødekro til Aabenraa og omvendt. Her har rejsende siddet her med deres bagage og ventet på at komme ud i verden fra banegården i Aabenraa.

I dag er banen nedlagt, mens den gule stationsbygning, der er Sønderjyllands ældste bevarede stationsbygning, er fredet. Skulpturgruppens tunge materialer bidrager til, at vi fastholder erindringen om en svunden tid, og du kan forsøge at leve dig helt ind i erindringen ved at sætte dig på bænken og lade som om, du er i 1910 og venter på det næste tog. Hvor er du på vej hen?
Titel og år
Vind i sejlene, 2006

Materiale
Stål

Kunstner og år
Hans Günter Hansen, 1922-2013

Placering
Sønderborgvej i Felsted

Beskrivelse
Borgerne i i Felsted har selv taget initiativ til, at byen fik en skulptur efter idé af den lokale kunstner Günter Hansen og udført af den lokale smedemester Jørn Smej.

Skulpturen består af tre trekantede jernplader placeret på en sokkel, som vind og vejr hurtigt har givet den ønskede rustrøde farve. Pladerne står lodret og parallelt med hinanden, lidt forskudt. Herved ledes tankerne hen på tre sejl i fælles fart fremad. På vej mod nye horisonter og oplevelser.

Günter Hansen var hovedsageligt kendt for sit maleri, hvor han med tiden bevægede fra en det naturalistiske til et mere stiliseret formsprog, hvor geometriske figurer dukkede op i hans motivverden - præcis som i skulpturen Vind i sejlene.
Titel og år
Vægteren, 1947

Materiale
Granit

Kunstner, år
J. P. Junggreen Have, 1915-2008

Placering
Vægterpladsen, Aabenraa

Beskrivelse
Vægterskulpturen er opstillet, hvor der indtil 1827 var tre vægterboliger i Aabenraa. Oprindeligt stod skulpturen midt på pladsen, men måtte vige for biltrafikken og blev indføjet i fortovet med sin særlige runde kantsten.

Skulpturens formsprog er enkelt og monumentalt. Alle detaljer føjer sig ind i den store runde form, selv vægterens trofaste hund. Kunstneren viser vægteren lige der, hvor han gør stop på sin runde for at synge et timevers, mens han holder den runde morgenstjerne roligt i favnen ind mod sin runde krop. Vægteren sikrer ro og orden. Byen kan regne med ham.
Titel og år
Vækst, 1971

Materiale
Jern

Kunstner, år
Børge Jørgensen, 1928-1998

Placering
Brundlund Slotspark, Aabenraa

Beskrivelse
Skulpturen Vækst skyder kraftfuldt op fra et spinkelt fundament. Den synes netop at være braget gennem jordoverfladen og balancerer sin krøllede knop på sin slanke stilk for ikke at få overbalance. Det organiske og geometriske er vredet ind i hinanden her, hvor vækstens spændte kronblade er på spring til at folde sig ud.

Børge Jørgensen var oprindelig maler, men skiftede til billedhuggerfaget i 50’erne og bevægede sig i 60’erne fra et figurativt til et abstrakt formsprog. Man fornemmer, at det er en stilisering af det genkendelige, der munder ud i en abstrakt skulptur som Vækst.
Titel og år
Ørn, 1995

Materiale
Bronze

Kunstner
Nicolaus Wehding, 1932-2018

Placering
Foran Bibliotek og Borgerservice, Vestergade 20, Rødekro

Beskrivelse
Ørnens skarpe klør griber hårdt fat om fisken, mens vingerne flakser opad, og det åbne næb udstøder et skrig. Beskytter ørnen mon sit bytte? Er der andre i nærheden, som vil have del i rovet?

Nicolaus Wehding har støbt et kraftfuldt øjeblik fra naturens kampplads ind i bronzefiguren. Ørn og fisk er gengivet i naturtro størrelse. Wehding har i hele sit virke arbejdet med dyremotiver. Han skildrer ofte situationer, der viser dyrenes instinktive adfærd. Dyrene fanges ”i aktion” og så præcist, at man næsten kan høre skriget og vingeslaget, som når ørnen lige har landet sin fangst.

Wehdings dyreskulpturer er rigt repræsenteret på egnen. I Aabenraa kan man blandt andet se Hest der lægger sig, Hønemor og Ringrideren.
Titel og år

μmwelt, 2022

Materiale

Blandede træsorter, fundet plastic, bronze, silikone og blank akryl. Epoxylim, mineralolie, akvarier i sikkerhedsglas, LED-spots, beton.

Kunstner

Silas Inoue (f. 1981)

Placering

Det midlertidige byrum ved Nørreport.

Beskrivelse

Silas Inoue arbejder alsidigt med tegning, maleri, skulpturer og installationskunst. Silas Inoue beskæftiger sig med det kontrastfyldte både tematisk og i sit materialevalg. Ved at koble klassiske og mindre konventionelle materialer behandler han spørgsmål, der kredser om emner som globalisering, turisme, økologi, økonomi og forbrug.

I det midlertidige byrum har Silas Inoue installeret en serie af tre skulpturer med titlen μmwelt, der hver består af en betonsokkel og et akvarium. Hvert akvarium rummer en unik skulptur lavet af blandede materialer, herunder forskellige træsorter, bronzeafstøbninger, silikone, plastik samt blank akryl, der som en prisme reflekterer lyset i alle regnbuens farver. Skulpturerne er nedsænket i mineralolie, og i deres helhed minder de om siv i et vådområde og kan lede tankerne hen på områdets historie som made, det vil sige et lavtliggende græsareal, der ofte blev oversvømmet.

På afstand vil skulpturserien ligne abstrakte værker med enkle minimalistiske former. På tættere hold fremtoner i akvarierne en minutiøs undervandsverden, der åbner op for forestillinger om et ubestemt sted mellem fortid og fremtid.

Om udsmykningen

Nørreportkvarteret som kunstdestination – værker af unge danske samtidskunstnere er udviklet af Aabenraa Kommune i samarbejde med Creator Projects, bydelsambassadørerne og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd. Udsmykningen er støttet af: Statens Kunstfond, Den Jyske Kunstfond, BHJ Fonden og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd.

Den samlede liste af kunstnere, der har bidraget til projektet, inkluderer: Rune Bosse, Silas Inoue, Oskar Koliander, Mathias & Mathias, Helene Nymann, Torben Ribe og Studio ThinkingHand. Værkerne er ejet af Aabenraa Kommune.
Titel og år
8 plader akryl, 1996

Materiale
Plastfolie på akrylplader

Kunstner og år
Ulla Alberg, 1934-2021

Placering
To viadukter på Nørregade i Padborg

Beskrivelse
Padborg er et grænse- og transitsted. Det er vejen ud i verden og stedet, hvor rejser kan begynde. Ulla Alberg har fortolket udsynet mod verden i de fire udsmykningsplader, man møder på vej ud af byen på jernbaneviadukterne i Padborg.

Under titlen Handel og trafik skildrer hun de fjerne himmelstrøg med ikoner som Eiffeltårnet og Akropolis, gondoler, løgkupler og broer over vældige kløfter. De fire plader, man møder på vej ind i byen, bærer titlen Kunst og Kultur, og illustrerer det lokale kulturliv med bl.a. Bov Kirkes karakteristiske profil og det pyramideformede museum.

Motiverne er stiliserede og fremstår i klare farveflader, så de nærmest fungerer som små enkle tegneserier.